Fullscreen Image

Begræns klimabelastningen og reducer dine omkostninger ved at behandle dit tøj på en smart måde.

da

VASK

Anbefalinger og tips
Symbolforklaringer
  • Tekstiler bør kun vaskes, når de er snavsede. Unødvendig vask har negativ indvirkning på miljøet.
  • Opbevar snavset tøj i et godt ventileret og tørt rum og lad det ikke ligge for længe inden vask.
  • Vådt vasketøj skal vaskes med det samme. Hvis dette ikke er muligt, bør det hænges til tørre inden vask.
  • Når du vasker tekstiler, der er mærket med ’skånevask’ eller lignende, skal der benyttes et skånsomt vaskeprogram. Reducer mængden af vasketøj og centrifuger kun let, for at undgå at tøjet krøller.
  • Kør på korte programmer, hvis tøjet kun er let snavset.
  • Adskil mørke og lyse tekstiler fra hinanden.
  • Farvede tekstiler bør vaskes separat første gang.
  • For meget eller for lidt vaskemiddel kan udgøre et problem. Følg derfor altid doseringerne.
  • Sørg for at blande store og små stykker vasketøj. Det sikrer en bedre rotation i vasketøjet og giver en mere effektiv vask.
  • Hvis du ved et uheld har vasket et papirlommetørklæde, kan du fjerne fnulleret ved at skylle vasketøjet med et par nylonstrømper.

Værd at vide ...

  • Vaskesymboler viser den mest optimale behandling. Du kan altid vaske på lavere temperaturer end angivet på mærket.
  • Vask på lavere temperaturer skåner miljøet, da der bruges mindre energi. Vask ved en lavere temperatur kan dog påvirke vaskekvaliteten. Læs derfor vejledningen på vaskemidlets emballage, samt på det tekstil der skal vaskes.
  • Vask ved 60 grader hvis du vil sikre, at tekstilet bliver hygiejnisk rent. Brug et vaskepulver med blegemiddel eller tilsæt en passende mængde blegemiddel.
  • Brug en effektiv vaskemaskine. Maskiner med energimærke A+++ bruger mindre vand og energi.
  • Lange vaskeforløb ved lave temperaturer sparer på energien.
  • Undgå underdosering af vaskemiddel, da snavs fra vaskevandet kan aflejres på tøjet og gøre hvidt tøj gråt eller gulligt, ligesom farvet tøj kan miste farve.
  • Overdosering af vaskemiddel giver ikke en renere vask. Det har i stedet en unødvendig påvirkning på miljøet.
  • Centrifuger på højeste hastighed, inden du bruger tørretumbleren. Følg altid anvisningen i tøjet ved brug af tørretumbler.

Håndvask: Håndvask med en vandtemperatur på 40 °C. Opløs først vaskemidlet i rigeligt vand. Lad tekstilerne ligge i opløsningen og rør forsigtigt rundt. Undgå at gnide, trække eller vride. Skyl tekstilerne grundigt og pres forsigtigt overskydende vand ud og læg eller hæng tøjet til tørre. Vask farvede og sarte tekstiler hurtigt og lad dem ikke blive liggende i vandet.

For at spare energi anbefales håndvask altid frem for skåneprogrammer i en maskine.

Vask ikke: Tekstiler med dette mærke må ikke vaskes.